AMU EVA

– en mooc om evaluering og dokumentation af læringsudbytte på arbejdsmarkedsuddannelserne

Velkommen på kursus i anvendelse af Model for dokumentation af læringsudbytte.

Modellen kan anvendes frit og er udarbejdet sammen med materialerne på www.amu-læringsudbytte.dk

Ved at deltage i kurset bliver du i stand til at lave undervisningsplaner, der omfatter tydelige læringsmål, og beskrevne kursusaktiviteter, der flugter med læringsmålene, samt de konkrete evalueringsformer, du vil benytte til at vurdere og dokumentere kursistens udbytte af kursusdeltagelsen.

På sigt kan bidraget af kurset være, at kursister afslutter efteruddannelse på AMU området med en sikker vished om det, undervisningen har givet af ny viden og færdigheder hos kursisten selv – alt det, kursisten rent faktisk har lært.